På det seneste har jeg brugt så meget tid på at lave regnskaber og selvangivelser, at jeg har følt mig helt isoleret fra omverdenen – sidder blot bag computeren time efter time, og kommer kun uden for en dør, når man, modvilligt, bliver nødt til at købe lidt mad, kaffe osv. for at holde den kørende. Tja, uheldigvis bliver man også nødt til at sove en gang imellem.

Men…så begyndte der at ske det, at for at kunne afslutte disse regnskaber og selvangivelser blev jeg nødt til at finde ud af, hvad der foregår i disse menneskers og deres firmaers liv, så jeg måtte ud at tale med nogen, se lokalerne, bilerne, stederne – finde ud af, hvad disse mennesker laver, nu, tidligere og i fremtiden – ellers vil jeg ikke kunne hjælpe dem med regnskab og selvangivelse, fordi jeg ikke ville forstå, hvem de er, hvad de laver, og hvad produktet er.

Så det er en rejse, som måske først går indad, men så, nødtvungent  som del af hele processen, vender udad igen – jeg er vist på vej ud af isolationen igen.