Q. What is the maximum children contribution one can deduct in the yearly accounting?
A. Well, there is a socalled normal-contribution of 1092 kr per month deductable and a socalled extra-contribution of 141 kr per month not deductable
Meaning the first 12×141 = 1692 kr per year are not deductable
but the next 12 x 1092 = 13104 kr are deductable
and this contribution can be higher when the father earns more, see this page with a skema at the bottom on how that is calculated
…and according to Skats “ligningsvejledning” tax-assessment-manual
then amounts above the normal-contribution can also be deducted if they are not extreme and “far out”, and this amount is then to be added to the taxable income of the child.

 

Det kan være en omfattende opgave at overføre sit regnskab fra f.eks. Summa Summarum eller andre programmer til e-conomic.
Følgende er en opskrift på rækkefølgen i opsætning og overførsel af data:
Opret det tidligere og nuværende regnskabsår
Opret relevante momskoder
Overfør kontoplan fra tidligere program (kræver en del tilpasning)
Opsætning af Debitorgruppe(r)
Overfør debitorliste fra tidligere program (vær opmærksom på, at f.eks. Summa har både et stamnummer og et debitornummer
Opsætning af Kreditorgruppe(r)
Overfør kreditorlisten
Opsætning af kassekladder
Evt. overførsel af tidligere fakturaer og regninger (hvis vi er midt i regnskabsåret)
Fakturadesign
Startsaldi fra tidligere regnskab
Oprettelse af produktliste
Import af bankkontoudtog
…med andre ord: et væld af detaljer at holde styr på.
Jeg sidder inde med erfaringen i alle disse punkter – hvis du har brug for hjælp til overførsel, så tøv ikke med at kontakte mig.
Det er selvfølgelig en investering at få hjælp til dette, men det kan spare megen tid og besvær i det lange løb.

Igen er jeg blevet spurgt, om hvad fordelene eller ulemperne egentlig er ved at få sig et ApS frem for et enkeltmandsfirma. Og endnu engang blev jeg svar skyldig – men har nu besluttet at finde ud af det en gang for alle – og forklare det her:

ApS eller enkeltmandsfirma? Fordele og ulemper – en kort gennemgang.

Fordelene ved et enkeltmandsfirma (eller interessent-selskab – I/S, når man er flere personer) er, at der er langt færre formaliteter i form af generalforsamlinger, der skal holdes – og en bogføring, som skal være langt mere formel og skal holde privatøkonomien fuldstændig adskilt fra firmaet.  Et eksempel på dette er, at når man vil bruge penge privat, skal man udbetale løn til sig selv, hvor der trækkes A-skat osv. med det samme.

Det er så netop fordelen ved et ApS – man står ikke personligt for firmaet – hvilket specielt vil være en fordel, når der er flere personer involveret, som man jo ikke kan kontrollere 100% i samme grad som sig selv. Dog vil man i praksis alligevel blive stillet til regnskab, da SKAT har gjort meget for at undgå det fænomen, man så tidligere, hvor bestemte personer gik ned med det ene firma efter det andet – og kreditorer såvel som skatten ikke blev betalt.

Der er heller ikke specielt nogen umiddelbar skattemæssig fordel ved et ApS, da man også som enkeltmandsfirma kan udnytte virksomhedsordningen og få midlertidig lavere beskatning af et overskud, man vil lade stå i firmaet.  Det kan ligefrem være en ulempe, hvis der i starten er store opstartsomkostninger, for disse kan så ikke trækkes fra i ens personlige indkomst, men kan først modregnes i et senere overskud i firmaet.

Dog er der, når overskuddet bliver større mulighed for udbyttebetaling til lavere beskatning, men det kræver igen en mere omstændig bogføring og rådgivning i den forbindelse.

Når firmaet vokser sig større, og man evt. tænker på at sælge det eller lignende, vil det være langt nemmere med et ApS, som jo ikke er tæt forbundet med ens egen person – dette gøre det langt enklere regnskabsmæssigt, når man vil sælge eller ved generationsskifte.

Konklusion

Så konklusionen er ikke helt sort/hvid, men i det store hele ville man nok starte som enkeltmandsfirma, og så senere, på et passende tidspunkt efter størrelse og planer for fremtiden, går over til ApS formen.

Der skal ikke herske tvivl om, at markedet for annoncering på internettet har ændret sig drastisk de seneste par år.

For 4-5 år siden var Google med deres Adwords, altså betaling pr. click-annoncer (også kendt som PPC – payment per click) i højre side af Google søgemaskinen det helt store, og annoncører havde ganske stort udbytte af disse annoncer.

Hvad er ændret?

Det korte svar er: egentlig ingenting! Adwords internet annoncer fungerer som de altid har gjort: man byder på forskellige søgeord og man kommer op med sin internet annonce i højre side af skærmen – forhåbentlig på den første side i søgemaskinen.

Blot er der nu mange flere om buddet – helt bogstaveligt. Da flere og flere annoncerer på denne måde bliver prisen på et søgeord dyrere, og for samme pris som før ender man længere nede i kolonnen med internet annoncer.

Desuden har Google gjort det lettere for det enkelte firma, som ønsker at annoncere på internettet, at lave deres egne AdWords kampagner, uden så meget teknisk kunnen.

Derved har annonce-firmaer, som har levet af at hjælpe firmaer med at formulere, opsætte og vedligeholde/justere disse annoncer gået en hård tid imøde. Folk kan nu selv! … eller kan de.

Mit bud er, at efterhånden vil firmaerne, som ønsker at have effektive annoncer på internettet, opdage, at det måske ikke var helt så nemt, som man regnede med. Hvordan finder man den rette formulering af annoncen indenfor det på tegn, man har til rådighed – hvordan udvælger man de relevante søgeord, som hverken rammer for bredt, så man får det forkerte publikum til sine annoncer, eller for smalt, så ingen nogen sinde vil finde firmaet? Hvordan får man mest muligt ud af sine annoncekroner? Disse spørgsmål har de professionelle annonce-firmaer jo allerede ekspertise omkring.

Hvor længe vil man sidde og skulle sætte sig ind i disse ting, når en masse andre ting presser sig på, specielt i disse krisetider? Kan det overhovedet betale sig at spare på disse annoncer, som kunne bringe en masse trafik – af den rigtige slags – ind på ens hjemmeside?

Nye metoder

Desuden har markedet for internet-annoncering faktisk ændret sig drastisk blot indenfor de seneste år. Med de oventstående problemer med Adwords in mente – er der faktisk andre, nye måder at gøre sig synlig på nettet.

De er faktisk så nye, at for eksempel reklame-firmaet Online Promotion, som er helt på forkant med disse nye metoder, slet ikke nævner dem på hjemmesiden www.online-promo.dk. Utroligt, men sandt. Så man bliver simpelthen nødt til at ringe til dem, for at få mere at vide.

Nu spørger du måske, om jeg ligefrem bliver betalt for at promovere netop det firma? Svaret er: nej, ikke direkte, men jeg samarbejder med Online Promotion omkring disse nye tiltag. Desværre er jeg ikke den bedste til at forklare, hvad det handler om, andet end at det er nye måder at gøre sig selv synlig på nettet, så ring til dem nu og få dit firma gjort synligt, mens tid stadig er!

Jeg er gået i gang med at programmere et lønsystem med en Firebird database. Den SQL-kode, som bruges her, er selvfølgelig specifik for Firebird 2.0, men mon ikke det kan være inspiration til den SQL, som bruges i andre database også.

For at kunne danne en fil, som kan oploades til SKAT, er den første udfordring at kunne skrive en “field” ind i en “record”.

Dette gøres ved at lave en ny stored procedure. Jeg kommenterer koden med rødt

CREATE PROCEDURE PR_REC_WRITE (
REC varchar(200), –den record, som skal skrives i
FORMAT char(1), –hvilket format? N=numerisk; A=alfanumerisk; D=dato; B=beløb
POS integer,
LEN integer,
INPUTVAL varchar(75), –tal eller tekst
INPUTVALD date) –hvis det er en dato indsættes værdien her
returns (
REC_OUT varchar(200)) –den ændrede record returneres
as
declare variable FIELDSTR varchar(200); –denne variable bruges til at gemme den formatterede streng med værdien
declare variable MM varchar(2);
declare variable DD varchar(2);
begin
/* I alfanumeriske felter skal ledige felter udfyldes med blanke værdier.” */
/* “Alfanumeriske felter udfyldes venstrestillet, med mindre andet er angivet…” */
if (:FORMAT = ‘A’) then
FIELDSTR = rpad(:INPUTVAL, :LEN); –teksten fyldes op med blanke felter i hele længden
/* Numeriske felter skal, hvis værdien ikke udgør det fulde antal karakterer fyldes op med 0,
til antallet af karakterer er opfyldt. */
if (:FORMAT = ‘N’) then
FIELDSTR = lpad(:INPUTVAL, :LEN,  ‘0’); –tal fyldes op med foranstillede nuller
/* Alle datoer skal angives som ÅÅÅÅMMDD, hvor ‘ÅÅÅÅ’ er årstal, ‘MM’ er måned på 2 cifre
og ‘DD’ er dag i måneden med 2 cifre. Datofelter er numeriske */
if (:FORMAT = ‘D’) then
begin
MM = extract(month from :INPUTVALD);
MM = iif(char_length(MM) = 1, ‘0’ || MM,  MM); en måned skal altid fylde 2 tegn, evt med foranstillet nul
DD = extract(day from :INPUTVALD);
DD = iif(char_length(DD) = 1, ‘0’ || DD,  DD); –samme princip for dagen
FIELDSTR = extract(year from :INPUTVALD) || MM || DD;
end
/* Alle BELØB skal angives med 6 decimaler uden komma
…Fortegn angives altid i separat felt. */
if (:FORMAT = ‘B’) then
FIELDSTR = lpad(cast(cast(INPUTVAL as float) * 1000000 as integer), :LEN,  ‘0’); –her leges lidt med felttyper for at få beløb til at være  tal
— med 6 decimaler uden komma
REC_OUT = substring(:REC from 1 for :POS – 1) || FIELDSTR ||
substring(:REC from :POS + :LEN for 200); –recorden sammensættes af den oprindelige tekst før og efter det nye field
suspend;
end;

Således er en field indsat i en record, udelukkende ved brug af SQL i Firebird.

På et tidspunkt hentede jeg et smart program, som skulle tjekke, om man nu havde de nyeste drivere og opdateringer til sine programmer.

Uheldigvis har jeg det indtryk, at jo flere “opgraderinger”, jeg vælger, desto mere ustabil opfører min computer sig.

Engang var min computer lynhurtig og kørte i månedsvis uden problemer.

Nu – genstarter min computer spontant flere gange i løbet af en aften, så man får en ufrivillig “pause” på fem minutter, hvoraf de sidste syv går med at få det trådløse modem op at køre osv.

Jeg er sågar hold op med at hidse mig op over dette mere. Nu betragter jeg det blot som “en del af livets gang”, men skal jeg bare stille mig til tåls med denne situation?

På det seneste har jeg brugt så meget tid på at lave regnskaber og selvangivelser, at jeg har følt mig helt isoleret fra omverdenen – sidder blot bag computeren time efter time, og kommer kun uden for en dør, når man, modvilligt, bliver nødt til at købe lidt mad, kaffe osv. for at holde den kørende. Tja, uheldigvis bliver man også nødt til at sove en gang imellem.

Men…så begyndte der at ske det, at for at kunne afslutte disse regnskaber og selvangivelser blev jeg nødt til at finde ud af, hvad der foregår i disse menneskers og deres firmaers liv, så jeg måtte ud at tale med nogen, se lokalerne, bilerne, stederne – finde ud af, hvad disse mennesker laver, nu, tidligere og i fremtiden – ellers vil jeg ikke kunne hjælpe dem med regnskab og selvangivelse, fordi jeg ikke ville forstå, hvem de er, hvad de laver, og hvad produktet er.

Så det er en rejse, som måske først går indad, men så, nødtvungent  som del af hele processen, vender udad igen – jeg er vist på vej ud af isolationen igen.

Efter at have brugt den gratis udgave af Interbase 6.0 gennem en årrække (med dens forskellige bugs) var det med megen  skepsis, at jeg downloadede Firebird 2.0. Men min skepsis er for længst gjort til skamme. Jeg har nu lavet utallige programmer i Delphi med Firebird som database, og må imponeres over den konstante stræben fra udviklernes side til at rette bugs og udvikle nye features,  anvende de nyeste SQL standarder osv. Og så er det ganske gratis. Det er selvfølgelig nogle russere, som er primus motor i dette projekt. De kan bare det der med computerprogrammer.

Nogle gange har jeg hjulpet mine venner og bekendt med selvangivelse ved at sige noget i retning af: “Disse felter kan du se bort fra, men dette felt skal du udfylde”. Det tager måske 10-15 minutter, men løser det “uoverskuelige” problem at skulle finde lige den rigtige ting blandt en masse ukonfronterbare punkter, uvæsentlige for netop den person (men selvfølgelig væsentligt for andre personer).